Dette site bruger cookies. Hvis du forsætter på sitet, så accepterer du dette. Hvis du ikke ønsker at acceptere cookies så tryk på følgende link. Accepter ikke cookies

Bostøtten - psykiatriteamet

Bostøtte er et tilbud til borgere over 18 år i Middelfart Kommune.

Visitering af bostøtte sker efter Lov om Social Service (SEL) § 85, og forudsætter en betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer.

I et bostøtteforløb modtager borgeren professionel støtte til, at arbejde med sine hverdagsproblematikker. Formålet med at modtage bostøtte er, at den enkelte, gennem en individuelt tilrettelagt og målrettet indsats, kan udvikle eller fastholde evnen til, at få sin hverdag til at fungere.

Bostøtte kan finde sted i grupper, individuelt, i eller udenfor borgernes hjem.

Støtten fastsættes i et samarbejde mellem borgeren og en sagsbehandler i Handicap og Psykiatri ud fra Middelfart Kommunes kvalitetsstandard.

Visitering til bostøtte foregår ved henvendelse til Middelfart Kommune; Handicap- og psykiatriafdelingen, Midtpunktet, Jernbanegade 77, 5500 Middelfart. Telefon 8888 4680.